Familien Characidae

Familien af karpelaks indeholder nogle af de mest kendte og populære akvariefisk. Familien er kæmpe stor, og derfor bliver vi nød til at inddele den lidt; Der findes 2 overordnede grupper; de afrikanske karpelaks og de sydamerikanske karpelaks. Den afrikanske familie tæller over 200 kendte, navngivet arter, mens den sydamerikanske familie tæller over 1000 navngivede arter.

 

 

Alle arterne er kendetegnede ved deres lille fedtfinne lige før halefinnen.

 

Derefter ophører de fleste visuelle lighedstegn. Familien spænder fra den fredelige lille neonfisk, Paracheirodon innesi, til den 35 cm store, glubske piratfisk Serrasalmus nattereri.

 

 

Alle artene er ovipare, og de fleste spreder deres æg blandt tætte beplantninger, derfor er det vigtigt med god beplantning i akvarier hvor der holdes karpelaks.

 

 

De fleste af arterne er udpræget stimedannende og det er derfor vigtigt at holde disse fisk i grupper, jo flere desto bedre alt afhængig af pladsen. De er udpræget fredelige bortset fra enkelte arter og kan sagtens holdes sammen med andre fredelige fisk såsom dværgcichlider, corydoras maller, labyrintfisk og barber.

 

 

Det naturlige biotop for hoved- parten af karpelaks er klare, iltrige bække og floder, med svagt surt til neutralt vand.

Mange arterne er i naturen enten carnivore eller omnivore, men i akvariet er hovedparten fredlige og trives udmærket med en blanding af tør- og frysefoder.

 

 

Afrikanske karpelaks 
samles i de 2 underfamilier Alestiinae og Citharinidae.
De ses meget sjældent i handelen og den eneste der regelmæssig importes er Congotetraen, Phenacogrammus interruptus (Alestiinae).

 

 

"Alestiinae" familien er ikke syndelig sarte overfor vandkvaliteten. I naturen findes de i planterige floder med mange gemmesteder og en mørk bund - hvilket man også bør tilstræbe når man holder disse arter i akvarium, da de ellers kan blive meget sky og dæmpe deres farver.
Alle fiskene er stimedannede og kræver god svømmeplads.

 

 

De yngler som de fleste karpelaks ved at sprede deres æg blandt planter og der er ingen forældrepleje. For at få disse arter til at yngle kræver de en rigt varieret kost bestående af både tør, fryse og levende foder for at komme i ynglekondition.
Vandet skal være en anelse surt og blødt - og det er en fordel at filtrere over sphagnum.

 

 

"Citharinidae" familien består hovedsageligt af højryggede plante- og algeædere( underfamilien Distichodinae). Og de slanke, langstrakte næbfisk med bevægelig overkæbe (underfamilien Ichthyoborinae). Mange af artene bliver ret store optil 50 cm. og ses yderst sjældent i handlen. Det sker engang imellem at de dukker op, men man skal være heldig.

 

 

Amerikanske karpelaks
indeles i mange underfamilier, de fleste af de fisk der forhandles til akvariet kommer fra; Anastomidae, Characidiinae, Serrasalminae, Tetragonopterinae, Anostomidae, Gasteropelecidae og Lebiasinidae.

"Anastomidae" familien indeholder kun få velkendte arter, og importeres ikke så ofte. Mest velkendt er vel Anostomus anostomus. Familien kaldes også for bundkiggere da mange af arter svømmer skråt, tæt ved bunden, hvor de søger efter føde i bundlaget. Arterne bliver relativt store ca. 20 cm. og kan være aggresive overfor artsfæller. De er alle planteædere og kræver store akvarier for at trives.

"Serrasalminae" familien indeholder også kun få velkendte arter som f.eks piratfisken Serrasalmus nattereri og skivekarpelaksen Metynnis argenteus. Mange af disse arter er store stimedannede fisk, der kræver meget svømmeplads. Flere af dem er grådige planteædere og andre er grådige kødædere som f.eks Piratfisken.

"Tetragonopterinae" familien er den største af underfamilierne og indeholder mange velkendte, populære akvariefisk - de såkaldte tetra-arter. Mange af disse fisk er små, fredelige stimefisk der trives godt sammen med andre fredelige fisk.

"Gasteropelecidae" familien er familien for de overfaldelevende øksefisk. Familien som tæller 9 forskellige arter importeres alle regelmæssigt og er yderst interessante akvariefisk. De bliver ikke særlig store, men trives bedst i stimer. Arterne er
dygtige springere, så husk et tætsluttende dækglas. De tager kun foder fra overfladen og meget gerne levende eller frysefoder.

"Lebiasinidae" familien er en familie bestående af små langstrakte fisk der bl.a. tæller de meget populære og smukke Nannostomus arter. Men også sprøjtekarpelaksen Copella arnoldi der lægger sine æg over vand, på undersiden af et blad er også at finde her. Det er en familie af robuste arter. De findes både i kalkholdige små vandhuller, og i bække hvor vandet er svagt surt. Nannostomus og Nannobrycon arterne som er de bedst kendte arter er små tynde stimefisk der opholder sig i akvariets mellemste og nederste zone. De behøver akvarier med mange planter og andre rolige fisk for at trives. De kan være lidt sarte overfor vandkvaliteten, så sørg for regelmæssige vandskift og en god filtrering. De yngler kun på svagt surt vand, med en lav hårdhed. De lægger typisk deres æg i javamos eller ande
tæt beplantning.