Krybdyr/Reptiler Krybdyr eller reptiler er veksel-varme dyr, hvilket vil sige, at deres kropstemperatur skifter efter temperaturen i luften og underlaget de opholder sig på. Tidligt på dagen er mange krybdyr sløve og langsomme. Først når solen har gennem-varmet deres krop, bliver deres stofskifte så højt, at de er i stand til at søge og fordøje føde. - ?- En pludselig nedkøling kan være livsfarlig for et krybdyr! Hvis krybdyret lige har slugt et bytte, og derefter bliver nedkølet, er det ikke i stand til at omsætte sit måltid. Byttet ender med at gå i forrådnelse i maven og slår derved dyret ihjel. Dette er også årsagen til, at de fleste krybdyr søger en solrig plads, på eksempelvis en klippe som er opvarmet af solen, for derved at få sat ekstra skub i fordøjelsen. Krybdyr ånder ved hjælp af lunger, og det er her de væsentligt adskiller sig fra padderne, der er helt afhængige af vand. Paddernes hud er åndedrætshud. Havde det været tilsvarende for krybdyrene, ville de fleste arter, der i dag lever i nogle af de tørreste egne af verden, næppe have eksisteret. I øvrigt skifter krybdyrene ham med regelmæssig interval gennem hele deres tilvækstperiode. Det yderste hudlag, hornlaget, kan ikke strækkes, og hammen må derfor skiftes, når krybdyret vokser. Lungefunktionen er baseret på bevægelse af ribben og mellemgulv. En anden detalje er at flere reptilers nyrer udvikler uopløselig urinsyre, hvorved væsketab undgås. Lemmer Næsten alle krybdyr, med undtagelse af de lemmeløse, nemlig slanger, bevæger sig på fire ben. Kun enkelte øgler er tilpasset en mere oprejst bevægelsesform, hvor de to forlemmer kun delvis bruges ved gang. Af disse kan nævnes Hjelmbassilisken. Den har på grund af evolution udviklet en slags svømmehud imellem sine tæer, og er på grund af dette i stand til at løbe i oprejst stand over korte afstande hen over vandoverfladen i damme og søer. Andre, som de træ-levende Leguaner der lever i regnskoven, har lange tæer og skarpe kløer som hjælper dem, til at holde fast omkring grenene på de træer de opholder sig i. De jord-levende arter har korte og kraftige stærke ben og tæer, som gør dem i stand til at løbe og slås for deres liv. Og sidst har de fleste Gekkoer hæftelameller under tæerne, som gør dem i stand til at klatre og sidde på lodrette og glatte flader. Sanserne Synssansen er den vigtigste sans for krybdyrene. De fleste arter har et skarpt syn og har endda udviklet farvesyn. Hørelsen er til gengæld sjælden vigtig bortset fra hos nogle kaimaner, en slags krokodille og hos visse gekkoer. De bruger lyde til blandt andet kommunikation med deres artsfæller. Lugtesansen er også væsentlig. De flygtige duftmolekyler opfanges af tungespidsen og føres af tungen op til sansegrupperne. På denne måde får krybdyret et præcist billede af hvor dets bytte eller fjender befinder sig.