| Luftfugtighed i regnskovsterrariet bør ligge, selvfølgelig afhængig af hvilket krybdyr man vælger, på mellem 60 til 90 %, men luften må ikke være stillestående. Der kræves en konstant luftcirkulation fra top til bund. Loftet bør derfor bestå af halvt glas og halvt trådnet. Desuden må der gerne være trådnet i siderne, forneden, foroven, i midten eller bagved. Herved skabes der mulighed for stadig luftudskiftning i terrariet. Lamper - lys – varme Brug kun de lamper, varmekilder, pærer og rør som dyrehandleren anbefaler. Ikke alle lyskilder er lige velegnede til regnskovs-terrariets fugtige miljø. Lamperne leverer ud over lys også varme. Til at regulere varmen kan bruges varmekabler eller måtter, en strålevarmepære eller en dyppevarmer. Til lys i terrariet kan bruges diverse glødepærer og lysstofrør. Nogle af disse kan også levere UV-lys, og der findes specielle pærer til at levere lys om natten, som visse reptiler har brug for. En del reptiler har ydermere brug for en plads til hurtigt at kunne opvarme deres krop. Til denne brug findes der plast-sten med indbygget varme, eller man kan bruge en varmelampe. Varmelamper kræver ofte en fatning udført i porcelæn og skal installeres med en stofledning. Ellers kan den nemlig risikere at smelte i stykker. Savannen er et område der har en udpræget regntid og en lige så markant tørkeperiode. I tørken visner alt græs og løv, og når regnen sætter ind, nærmest eksploderer savannen i en overvældende frodighed. Selv om nedbørsmængden kan være stor, er det dog ikke ensbetydende med frodighed. Når regnen falder så koncentreret som den gør under regntiden, fordamper en stor del af vandet på grund af varmen. Den overvældende frodighed skyldes derimod at den årlige nedbørsmængde ofte falder i 2 perioder hvor imellem der er tørke. Savannen er at finde i de tropiske og subtropiske egne af jorden. Der skelnes imellem skov-savanne, krat-savanne og den åbne græs-savanne. Cirka halvdelen af Afrika er dækket af savanne. I skov-savannen på det afrikanske kontinent vokser primært akacie-træer, mens man på det amerikanske kontinent primært oplever kaktus. Savannen er kendetegnet ved et varmt klima hvor der falder fra 250 til 1500 mm. regn årligt. Det er de tørre og åbne græssavanner der får mindst mens skovsavannen får mest. Savannen som landskabstype opstår ofte i de områder hvor regnskov fældes eller hvor store planteædere som eksempelvis elefanten holder vegetationen nede. Dyrene har lært at tilpasse sig de ekstreme livsbetingelser på savannen. Nogle dyr graver sig ned i mudderet og ”tørrer ind” så at sige, selvfølgelig for at vente på næste regntid. Den hårde skorpe, som dannes over mudderet, holder tilsyneladende på nok vand til at det kan lade sig gøre. Andre lægger deres æg i mudderet som vandhullet tørrer ud og går herefter selv til grunde. Dette ses eksempelvis hos fisk af gruppen killi. De øvrige dyr koncentrerer deres færden omkring de få vandhuller som bliver tilbage. De bevæger sig mindst mulig, aldrig midt på dagen, hvor heden er på sit højeste, og venter tålmodigt på næste regntid. |